I Den Demokratiske Republik Congo blev der opdaget en gådefuld gammel artefakt, som har undret historikere og matematikere i årtier. Ishango-knoglen, opdaget ved "Fisherman Settlement" i Ishango, er et knogleværktøj og mulig matematisk anordning, der går tilbage til den øvre palæolitiske æra.
Denne mørkebrune, buede knogle, cirka 10 centimeter lang, har et skarpt stykke kvarts fastgjort til den ene ende, muligvis til gravering.
Indgraveringerne på Ishango-knoglen har ført til forskellige teorier om deres betydning. Nogle mener, at de kan have matematisk betydning eller astrologisk relevans.
Knoglen viser en række mærker i tre kolonner, som nogle tolker som talmærker. Men andre hævder, at disse mærker blev brugt til at tælle eller udføre simple matematiske procedurer.
En anden spekulation er, at indgraveringerne på knoglen repræsenterer en månekalender. Med en historie, der går 20,000 år tilbage, betragtes Ishango-knoglen som et af de ældste matematiske værktøjer, som menneskeheden kender.
Ishango-knoglen blev opdaget i 1950 af den belgiske opdagelsesrejsende Jean de Heinzelin de Braucourt, mens han udforskede Congo. Det blev fundet blandt menneskelige rester og stenredskaber, hvilket indikerer en civilisation, der levede af fiskeri og indsamling i området.
Professor de Heinzelin bragte Ishango-knoglen tilbage til Belgien, hvor den nu opbevares i Royal Belgian Institute of Natural Sciences i Bruxelles. Der blev lavet flere forme og kopier for at bevare den skrøbelige artefakt.
Ishango-knoglens alder har været et emne for debat blandt arkæologer. Oprindeligt anslået til at være mellem 9,000 f.Kr. og 6,500 f.Kr., menes den nu at være omkring 20,000 år gammel. Imidlertid har vulkansk aktivitet nær stedet gjort det udfordrende at bestemme en nøjagtig dato.
Mærkerne på Ishango-knoglen har fascineret matematikere. Nogle mener, at knoglen indikerer en forståelse af decimaler eller primtal. Andre foreslår, at det var et tælleværktøj, der bruger et 12-talsystem.
Antropolog Caleb Everett antyder, at knoglen kan være blevet brugt til tælling, multiplikation og som en numerisk referencetabel. I mellemtiden foreslog arkæolog Alexander Marshack, at indgraveringerne repræsenterer en seks måneders månekalender.
På trods af de forskellige fortolkninger er der stadig megen spekulation omkring det sande formål og betydning bag Ishango-knoglen. Nogle advarer mod at projicere moderne kulturelle opfattelser af tal på denne gamle artefakt og opfordrer til yderligere undersøgelse af andre symbolske materialer fra samme æra.
Ishango-knoglen forbliver et fascinerende puslespil, der kaster lys over vores gamle forfædres matematiske og kulturelle viden.
Efter at have læst om The Ishango Bone, læs om opdagelsen af Si.427: en 3,700 år gammel babylonsk lertavle, der kan være det ældste kendte eksempel på anvendt geometri.
