Vikingerne har længe været en spændende civilisation med mange mysterier og legender omkring deres historie. Et hold arkæologer har fundet en dobbeltganger skat af vikingeskat fra en mark nær Harald Blåtands fort i Danmark.
Skatten blev opdaget på en mark nær Harald Blåtands fort, og den menes at have tilhørt den magtfulde vikingekonge. De fundne sølvmønter og smykker giver ny indsigt i Harald Blåtands regeringstid og religiøse ambitioner.
Et lokalt arkæologisk mandskab opdagede genstandene i slutningen af året, mens de undersøgte en gård nordøst for byen Hobro og tæt på Fyrkat, et ringfort bygget af Harald Blåtand omkring år 980. Genstandene består af over 300 stykker sølv, herunder cirka 50 mønter og udskårne smykker.
Ifølge resultaterne af udgravningerne blev værdigenstandene først begravet i to separate hamstre omkring 100 meter fra hinanden, højst sandsynligt under to strukturer, der ikke længere eksisterer. Siden dengang er disse forsamlinger blevet spredt rundt i landet af forskellige stykker landbrugsteknologi.
Ifølge Torben Trier Christiansen, en arkæolog, der var involveret i fundet og kurator for Nordjyllands Museer, ser det ud til, at den, der har begravet skatten, har gjort det med den hensigt målrettet at dele den op i mange skare i tilfælde af, at en af skatterne gik tabt.
Selvom nogle nyhedsmedier har rapporteret, at finderen var en ung pige, blev den første af skattene fundet af en voksen kvinde med en metaldetektor.
Mange af genstandene anses for at være "hack silver" eller "hacksilber", som refererer til sølvsmykker, der er blevet hugget fra hinanden og solgt efter deres individuelle vægt. Et par af mønterne er dog lavet af sølv, og arkæologer har udledt, at de stammer enten fra arabiske eller germanske nationer, såvel som i selve Danmark.
Der er "krydsmønter" blandt de danske mønter, som blev præget under Harald Blåtands regeringstid i 970'erne og 980'erne. Dette begejstrer arkæologer, der studerer mønterne. Efter at have konverteret fra sin nordiske arvs hedenskab til kristendommen, gjorde Harald udbredelsen af sin nye tro til et integreret element i sin strategi for at bringe fred til de stridende vikingeklaner, der beboede Danmark.
"At sætte kryds på hans mønter var en del af hans strategi," sagde Trier. "Han betalte det lokale aristokrati med disse mønter for at skabe præcedens i en overgangsperiode, hvor folk også elskede de gamle guder."
Begge kasser har stykker af en meget stor sølvbroche, der uden tvivl blev taget i et vikingetogt. Denne broche ville have været båret af en konge eller adel og ville have været mange penge værd. Han sagde, at fordi denne særlige form for broche ikke var populær i de områder, der styres af Harald Blåtand, måtte den originale skilles ad i forskellige stykker af hacksølv.
Trier bemærkede, at arkæologer ville vende tilbage til stedet senere i år i håb om at få yderligere viden om de bygninger, der stod der gennem vikingetiden (793 til 1066 e.Kr.).
harald bluetooth
Arkæologer er ikke sikre på, hvorfor Harald fik tilnavnet "Bluetooth"; nogle historikere antyder, at han kan have haft en fremtrædende dårlig tand, som det nordiske ord for "blå tand" oversættes til "blå-sort tand."
Hans arv fortsætter i form af den trådløse Bluetooth-netværksstandard, som forsøger at standardisere den måde, hvorpå forskellige enheder kommunikerer med hinanden.
Harald forenede Danmark og var en tid også konge over en del af Norge; han regerede indtil 985 eller 986, da han døde for at afværge et oprør ledet af sin søn, Svend Tveskæg, som efterfulgte ham som konge af Danmark. Haralds søn Svend Tveskæg blev konge af Danmark efter faderens død.
Ifølge Jens Christian Moesgaard, en numismatiker ved Stockholms Universitet, som ikke var involveret i opdagelsen, synes danske mønter at være fra sent i Harald Blåtands regeringstid; dateringerne af de udenlandske mønter modsiger ikke dette.
Denne nye dobbeltbeholdning bringer vigtige nye beviser, der underbygger vores fortolkninger af Haralds mønt og magt, ifølge Moesgaard. Mønterne blev formentlig uddelt på kongens nybyggede borg ved Fyrkat.
"Det er meget sandsynligt, at Harald brugte disse mønter som gaver til sine mænd for at sikre deres loyalitet," sagde han. Korsene på mønterne tyder på, at kristendommen var en central del af kongens plan. "Ved den kristne ikonografi spredte Harald budskabet om den nye religion ved samme lejlighed," sagde Moesgaard.
Denne opdagelse har afsløret ny indsigt i en af de mest magtfulde vikingekongers regeringstid og religiøse ambitioner.
Artefakterne, som omfatter sølvmønter og smykker, vil hjælpe historikere med bedre at forstå kulturen og vikingernes samfund. Det er spændende at tænke på, at der stadig kan være mange flere skatte, der venter på at blive gravet frem, og vi ser frem til de opdagelser, der ligger forude.
