Ældste reference til den nordiske gud Odin fundet i dansk skat

Runologer fra Nationalmuseet i København har dechifreret en gudeskive fundet i det vestlige Danmark, som er indskrevet med den ældste kendte reference til Odin.

Skandinaviske videnskabsmænd sagde, at de har identificeret den ældste kendte inskription, der refererer til den nordiske gud Odin på en del af en guldskive, der blev gravet frem i det vestlige Danmark i 2020.

Inskriptionen ser ud til at henvise til en nordisk konge, hvis ansigt vises i midten af ​​vedhænget, og kan indikere, at han hævdede at stamme fra den nordiske gud Odin. © Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet
Inskriptionen ser ud til at henvise til en nordisk konge, hvis ansigt vises i midten af ​​vedhænget, og kan indikere, at han hævdede at stamme fra den nordiske gud Odin. © Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Lisbeth Imer, runolog ved Nationalmuseet i København, sagde, at inskriptionen repræsenterede det første solide bevis på, at Odin blev tilbedt så tidligt som i det 5. århundrede - mindst 150 år tidligere end den tidligere ældste kendte reference, som var på en broche fundet i det sydlige Tyskland og dateret til anden halvdel af det 6. århundrede.

Disken, der blev opdaget i Danmark, var en del af en kasse, der indeholdt omkring et kilo (2.2 pund) guld, inklusive store medaljoner på størrelse med underkopper og romerske mønter lavet til smykker. Den blev gravet frem i landsbyen Vindelev i Midtjylland og døbt Vindelevskatten.

Indskriften 'Han er Odins mand' ses i en rund halvcirkel over hovedet af en figur på en gylden brakteat, der blev gravet frem i Vindelev, Danmark i slutningen af ​​2020. Forskere har identificeret den ældste kendte reference til den nordiske gud Odin på et guld skive gravet frem i det vestlige Danmark.
Indskriften 'Han er Odins mand' ses i en rund halvcirkel over hovedet af en figur på en gylden brakteat, der blev udgravet i Vindelev, Danmark i slutningen af ​​2020. Forskere har identificeret den ældste kendte reference til den nordiske gud Odin på et guld skive gravet frem i det vestlige Danmark. © Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Eksperter mener, at cachen blev begravet for 1,500 år siden, enten for at skjule den for fjender eller som en hyldest for at formilde guderne. En gylden brakteat - en slags tynd, ornamental vedhæng - bar en inskription, der læste: "Han er Odins mand," sandsynligvis henviser til en ukendt konge eller overherre.

"Det er en af ​​de bedst udførte runeindskrifter, jeg nogensinde har set," sagde Imer. Runer er symboler, som tidlige stammer i Nordeuropa plejede at kommunikere på skrift.

Odin var en af ​​hovedguderne i nordisk mytologi og blev ofte forbundet med krig såvel som poesi.

Brakteaten var en del af en nedgravet Vindelev-ham af guldgenstande, nogle af dem dateret til det femte århundrede e.Kr., der blev gravet frem i den østlige del af Jylland i 2021.
Brakteaten var en del af en nedgravet Vindelev-ham af guldgenstande, nogle af dem dateret til det femte århundrede e.Kr., der blev gravet frem i den østlige del af Jylland i 2021. © Fredningscenter Vejle

Mere end 1,000 brakteater er fundet i Nordeuropa, oplyser Nationalmuseet i København, hvor den trove, der blev opdaget i 2020, er udstillet.

Krister Vasshus, en antikke sprogspecialist, sagde, at fordi runeindskrifter er sjældne, "Hver runeindskrift (er) afgørende for, hvordan vi forstår fortiden."

"Når en inskription af denne længde dukker op, er det i sig selv fantastisk," sagde Vasshus. "Det giver os nogle ganske interessante oplysninger om religion i fortiden, som også fortæller os noget om samfundet i fortiden."

I løbet af vikingetiden, der anses for at være fra 793 til 1066, foretog nordboerne kendt som vikinger omfattende plyndring, kolonisering, erobring og handel i hele Europa. De nåede også til Nordamerika.

Nordboerne tilbad mange guder, og hver af dem havde forskellige egenskaber, svagheder og egenskaber. Med udgangspunkt i sagaer og nogle runesten er der kommet detaljer om, at guderne besad mange menneskelige træk og kunne opføre sig som mennesker.

"Den slags mytologi kan tage os videre og få os til at genundersøge alle de andre 200 brakteatindskrifter, som vi kender," sagde Imer.


Undersøgelsen blev offentliggjort på Nationalmuseet i København. Læs oprindelige artikel.