For omkring 2,000 år siden nævnte den antikke græske historiker Strabo tilstedeværelsen af en vigtig helligdom på Peloponnes' vestkyst. Arkaiske tempelruiner er for nylig blevet opdaget nær Samikon på Kleedi-stedet, som tilsyneladende engang var en del af Poseidons helligdom.
Det østrigske arkæologiske institut har i samarbejde med kolleger fra Johannes Gutenberg University Mainz (JGU), Kiel University og Ephorate of Antiquities of Elis opdaget resterne af en tidlig tempellignende struktur inden for Poseidon-helligdommen, som muligvis var dedikeret til guddommen selv. Med sine bore- og direkte skubteknikker bidrog det Mainz-baserede hold fra JGU Institute of Geography ledet af professor Andreas Vött til undersøgelsen.
Enestående kystkonfiguration af Kledi/Samikon-regionen
Formen af den vestlige kyst af Peloponnes-halvøen, den region, hvor stedet er placeret, er meget karakteristisk. Langs den forlængede kurve af Kyparissa-bugten er en gruppe af tre bakker af fast klippe omgivet af kystnære alluviale sedimenter i et område, der ellers er domineret af laguner og kystsumpe.
Fordi dette sted var let tilgængeligt og sikkert, blev der etableret en bosættelse her under den mykenske æra, der fortsatte med at blomstre i flere århundreder og var i stand til at opretholde kontakter mod nord og syd langs kysten.
Professor Andreas Vött fra Mainz Universitet har siden 2018 foretaget geoarkæologiske undersøgelser af dette område med det formål at afklare, hvordan denne unikke situation udviklede sig, og hvordan kysten i Kleidi/Samikon-regionen har ændret sig over tid.
Til dette formål har han samarbejdet i adskillige kampagner med Dr. Birgitta Eder, direktør for Athen-afdelingen af det østrigske arkæologiske institut, og Dr. Erofili-Iris Kolia fra den lokale monumentbeskyttelsesmyndighed, Ephorate of Antiquities of Elis.
"Resultaterne af vores undersøgelser til dato indikerer, at bølgerne i det åbne Ioniske Hav faktisk skyllede direkte op mod gruppen af bakker indtil det 5. årtusinde fvt. Herefter udviklede der sig på den side, der vender mod havet, et omfattende strandbarrieresystem, hvor flere laguner var isoleret fra havet,” siger Vött, der er professor i geomorfologi ved JGU.
Der er dog fundet beviser for, at regionen gentagne gange blev ramt af tsunamibegivenheder i både de forhistoriske og historiske perioder, senest i det 6. og 14. århundrede e.Kr. Dette stemmer overens med overlevende rapporter om kendte tsunamier, der fandt sted i årene 551 og 1303 e.Kr. "Den høje situation, som bakkerne gav, ville have været af fundamental betydning i antikken, da det ville have gjort det muligt at bevæge sig på tørt land langs kysten mod nord og mod syd," påpegede Vött.
I efteråret 2021 fandt geofysiker Dr. Dennis Wilken fra Kiel University spor af strukturer på et sted ved den østlige fod af bakkegruppen i et område, der allerede var blevet identificeret som af interesse efter tidligere udforskning.
Efter indledende udgravningsarbejde under opsyn af Dr. Birgitta Eder i efteråret 2022, viste disse strukturer sig at være grundlaget for et gammelt tempel, der meget vel kunne være dem for det længe søgte tempel til Poseidon.
"Placeringen af dette afdækkede hellige sted matcher de detaljer, Strabo har givet i hans skrifter," understregede Eder, som arbejder for det østrigske arkæologiske institut.
En omfattende arkæologisk, geoarkæologisk og geofysisk analyse af strukturen skal gennemføres i løbet af de næste par år. Forskerne håber at fastslå, om det har et specifikt forhold til et kystlandskab, der er genstand for omfattende transformation.
Derfor, baseret på de geomorfologiske og sedimentære beviser for de tilbagevendende tsunamibegivenheder her, skal det geomytologiske aspekt også undersøges.
Det lader til at være muligt, at denne placering faktisk er blevet eksplicit valgt til stedet for Poseidon-templet på grund af disse ekstreme hændelser. Efter alt blev Poseidon, med sin kulttitel Earthshaker, af de gamle anset for at være ansvarlig for jordskælv og tsunamier.
Natural Hazard Research and Geoarchaeology team på JGU studerer processerne af kystnære forandringer og ekstreme bølgebegivenheder
I de sidste 20 år har Natural Hazard Research and Geoarchaeology-gruppen ved Mainz Universitet, ledet af professor Andreas Vött, undersøgt udviklingen af Grækenlands kyst gennem de sidste 11,600 år. De fokuserer især på den vestlige side af Grækenland fra Albaniens kyst over for Korfu, de andre ioniske øer i den Ambrakiske Bugt, den vestlige kyst af det græske fastland ned til Peloponnes og Kreta.
Deres arbejde involverer at identificere relative havniveauændringer og de tilsvarende kystændringer. Et andet kernetræk ved deres undersøgelser er påvisningen af fortidens ekstreme bølgebegivenheder, som i Middelhavet hovedsageligt tager form af tsunamier og analysen af deres indvirkning på kysterne og de samfund, der bor der.
Innovativ direkte push-sensing - en ny teknik inden for geoarkæologi
JGU-teamet kan opstille hypoteser om, hvilke ændringer der skete langs kystlinjerne og i hele terrænet baseret på sedimentkerner, der afslører lodrette og vandrette afvigelser i aflejringslag. Organisationen har i øjeblikket en samling på over 2,000 kerneprøver samlet primært i hele Europa.
Desuden har de undersøgt undergrunden siden 2016 ved at bruge en unik direkte push-tilgang. Brugen af hydraulisk tryk til at tvinge forskellige sensorer og udstyr ned i jorden for at indsamle sedimentologiske, geokemiske og hydrauliske oplysninger om undergrunden er kendt som direkte push-sensing. Institut for Geografi ved Johannes Gutenberg Universitet Mainz er det eneste universitet i Tyskland med det nødvendige udstyr.
