En gang i mellem dukker der interessante ting hen over mit skrivebord ud over vores forståelse. Den mystiske Newton Stone er en af disse artefakter. Denne gamle monolit har et udskåret budskab skrevet i et mystisk sprog, der ikke er blevet løst endnu, og skriften kan læses ved hjælp af mindst fem forskellige gamle alfabeter.
Afdækning af Newton-stenen
I 1804 var jarlen af Aberdeen, George Hamilton-Gordon, ved at bygge en vej nær Pitmachie Farm i Aberdeenshire. Den mystiske megalit blev fundet der, og den skotske arkæolog Alexander Gordon flyttede den senere til haven ved Newton House i Parish of Culsalmond, omkring en kilometer nord for Pitmachie Farm. Newton Stone er beskrevet som følger af Aberdeenshire Council of Newton House:
Ukendt script
Det tidlige irske sprog blev skrevet med Ogham-alfabetet mellem det 1. og 9. århundrede. Den korte række med skrift på Newton-stenen er spredt ud over den øverste tredjedel af stenen. Den har seks linjer med 48 tegn og symboler, inklusive et hagekors. Akademikere har aldrig fundet ud af, hvilket sprog de skal skrive denne besked, så det kaldes det ukendte script.
De fleste eksperter er enige om, at lang Oghams forfatterskab er fra længe siden. For eksempel blev den ukendte inskription antaget at være fra det 9. århundrede af den skotske historiker William Forbes Skene. Ikke desto mindre hævder flere historikere, at den korte række blev føjet til stenen i slutningen af det attende eller begyndelsen af det 19. århundrede, hvilket antyder, at det mystiske ukendte skrift er en nylig fup eller en dårligt udført forfalskning.
Dechifrering af stenen
John Pinkerton skrev først om de mystiske indgraveringer på Newton-stenen i sin bog fra 1814, Inquiry into the Story of Scotland, men han forsøgte ikke at finde ud af, hvad det "ukendte script" sagde.
I 1822 skrev John Stuart, en professor i græsk ved Marischal College, et papir kaldet Sculpture Pillars i den nordlige del af Skotland for Edinburgh Society of Antiquaries. Heri talte han om et oversættelsesforsøg af Charles Vallancey, som troede, at tegnene var latinske.
Dr. William Hodge Mill (1792–1853) var en engelsk kirkemand og orientalist, den første leder af Bishop's College, Calcutta, og derefter Regius professor i hebraisk ved Cambridge. I 1856 udgav Stuart Sculptured Stones of Scotland, som beskrev Mills arbejde.
Dr. Mills sagde, at det ukendte manuskript var fønikisk. Fordi han var så kendt inden for antikke sprog, tog folk hans mening alvorligt. De talte meget om det, især ved en sammenkomst af British Association i Cambridge, England, i 1862.
Selvom Dr. Mill døde i 1853, blev hans papir Om Decipherment of the Phoenician Inscribed on the Newton Stone fundet i Aberdeenshire, og hans transformation af det ukendte skrift blev læst under denne debat. Flere forskere var enige med Mill i, at manuskriptet var skrevet på fønikere. For eksempel opdagede Dr. Nathan Davis Carthage, og prof Aufrecht troede, at manuskriptet var skrevet på fønikisk.
Men hr. Thomas Wright, en skeptiker, foreslog en enklere oversættelse til forringet latin: Hie iacet Constantinus Her er hvor sønnen til er begravet. Mr. Vaux fra British Museum godkendte det som middelalderlatin. Palæografen Constantine Simonides var også enig i Wrights oversættelse, men han ændrede latin til græsk.
Tre år efter denne katastrofe, i 1865, holdt antikvaren Alexander Thomson en tale til Society of Antiquaries of Scotland, hvor han talte om de fem mest populære teorier om, hvordan man dechifrerer koden:
- fønikisk (Nathan Davis, Theodor Aufrecht og William Mills);
- latin (Thomas Wright og William Vaux);
- Gnostisk symbolisme (John O. Westwood)
- Græsk (Konstantin Simonides)
- Gaelic (en Thomson-korrespondent, der ikke ønskede at blive navngivet);
Der er masser af udkantsteorier!
Mens denne gruppe af eksperter skændtes om, hvad inskriptionen på Newton-stenen betød, og hvilket af de fem mulige sprog, der blev brugt til at skrive den kryptiske besked, blev en anden gruppe af mere usædvanlige forskere ved med at komme med nye ideer. For eksempel foreslog hr. George Moore at oversætte det til hebraisk-baktrisk, mens andre sammenlignede det med Sinaitisk, et gammelt kanaanæisk sprog.
Oberstløjtnant Laurence Austine Waddell plejede at være en britisk opdagelsesrejsende, professor i tibetansk, kemi og patologi og en amatørarkæolog, der forskede i sumerisk og sanskrit. I 1924 udgav Waddell sine ideer om Out of India, som omfattede en radikal ny måde at læse sproget kaldet hitto-fønikisk på.
Waddells kontroversielle bøger om civilisationens historie var meget populære blandt offentligheden. I dag betragter nogle ham som den virkelige inspiration for den fiktive arkæolog Indiana Jones, men hans arbejde gav ham lidt respekt som en seriøs assyriolog.
Konklusion
I dag forsøger mange teorier at finde ud af, hvad det mystiske budskab på Newton-stenen betyder. Nogle af disse teorier er forringet latin, middelalderlatin, græsk, gælisk, gnostisk symbolik, hebraisk-baktrisk, hitto-fønikisk, Sinaitisk og gammelirsk. Disse ideer er dog endnu ikke bevist at være korrekte. Denne weekend bør du give Newton-stenen en time, da det ikke ville være første gang, en udefrakommende fandt en nøgle til et gammelt problem.
