Opdagelsen af ​​verdens ældste DNA omskriver historien

Verdens ældste DNA fundet i Grønland afslører Arktis tabte natur.

Forskere stopper aldrig med at søge. Det, der er sandt i dag, bliver falsk, eller er bevist forkert på en ny destination. Et sådant fund blev fundet under Grønlands store indlandsis.

Opdagelsen af ​​verdens ældste DNA omskriver historien 1
Istidsfauna i Nordeuropa. © Wikimedia Commons

Ved at undersøge DNA'et fra forhistoriske sibiriske mammutknogleprøver har forskere fundet spor af verdens ældste DNA, som var 1 million år gammelt.

Hidtil var det det ældste DNA i verden. Det var historie. Men en ny DNA-test fra istiden i det nordlige Grønland blæste alle de gamle ideer væk.

Forskere fandt et miljø-DNA, der er omkring 2 millioner år gammelt, så dobbelt som tidligere kendt. Som følge heraf er forklaringen på eksistensen af ​​liv i verden blevet fuldstændig ændret.

Specifikt er miljø-DNA, også kendt som eDNA, DNA, der ikke er direkte gendannet fra et dyrs kropsdele, men i stedet gendannes det, efter at det på en eller anden måde er blandet med vand, is, jord eller luft.

Med dyrefossiler, der var svære at finde, udtog forskerne eDNA fra jordprøver under en indlandsis fra istiden. Dette er det genetiske materiale, som organismer kaster ud i deres omgivelser - for eksempel gennem hår, affald, spyt eller nedbrydende kadavere.

Denne nye DNA-prøve blev fundet på et fælles initiativ af forskere fra University of Cambridge og Københavns Universitet. Forskere mener, at dette fund er så banebrydende, at det kan forklare den grundlæggende årsag til nutidens globale opvarmning.

Under regionens varme periode, hvor gennemsnitstemperaturerne var 20 til 34 grader Fahrenheit (11 til 19 grader Celsius) højere end i dag, var området fyldt med en usædvanlig række af plante- og dyreliv, rapporterede forskerne.

Opdagelsen af ​​verdens ældste DNA omskriver historien 2
Luftfoto af tre pukkelhvaler (Megaptera novaeangliae), der svømmer ved siden af ​​isbjergene ved Ilulissat Isfjord, Grønland. © iStock

DNA-fragmenterne antyder en blanding af arktiske planter, som birketræer og pilebuske, med dem, der normalt foretrækker varmere klimaer, som graner og cedertræer.

DNA'et viste også spor af dyr, herunder gæs, harer, rensdyr og lemminger. Tidligere havde en møgbille og nogle harerester været de eneste tegn på dyreliv på stedet.

Derudover tyder DNA'et også på, at der levede hesteskokrabber og grønne alger i området - hvilket betyder, at de nærliggende farvande sandsynligvis var meget varmere dengang.

En stor overraskelse var at finde DNA fra mastodonten, en uddød art, der ligner en blanding mellem en elefant og en mammut. Tidligere var det mastodont-DNA, der blev fundet tættest på det grønlandske sted, placeret meget længere sydpå i Canada og var meget yngre på kun 75,000 år.

En klar idé om økosystemet for 2 millioner år siden kan også opnås ved at undersøge disse eDNA-prøver. Som vil forme vores viden om den forhistoriske verden på en ny måde, og vil bryde mange gamle ideer.