Utrolige vikingeskatte opdaget ved et uheld i Norge – skjult eller ofret?

Pawel Bednarski gjorde en betydningsfuld opdagelse ved hjælp af en metaldetektor den 21. december 2021. Det var ret tilfældigt, at han rejste ud den dag. Vejret havde været forfærdeligt i et stykke tid, men vejrudsigten forudsagde bedre vejr i løbet af få dage. Han besluttede at undersøge Kongshaug plateauet i Stjørdal, Norge.

Fundet omfatter 46 genstande i sølv, som næsten udelukkende er fragmenter af genstande. Udover to enkle, komplette fingerringe omfatter fundet arabiske mønter, en flettet halskæde, flere armbånd og kæder, alt sammen knækket i små stykker – også kaldet hacksølv. Kredit: Birgit Maixner
Fundet omfatter 46 genstande i sølv, som næsten udelukkende er fragmenter af genstande. Udover to enkle, komplette fingerringe omfatter fundet arabiske mønter, en flettet halskæde, flere armbånd og kæder, alt sammen knækket i små stykker – også kaldet hacksølv. © Birgit Maixner

En vikingeskat af sølvgenstande, inklusive mønter, sølvsmykker og sølvtråd, blev fundet blot to til syv centimeter under overfladen. Ler dækkede genstandene, hvilket gjorde dem svære at se. Først efter at have skyllet et af armringstykkerne af, indså Bednarski, at det var et spændende fund.

Det blev efterfølgende bekræftet af kommunale arkæologer, at fundet var af betydning og dateret til vikingetiden. Det var først efter, at Pawel kontaktede forsker og arkæolog Birgit Maixner ved NTNU Universitetsmuseet, at han forstod, hvor betydningsfuld opdagelsen var.

46 sølvgenstande

Ringe som denne er ofte en del af skattefund, men er ikke almindeligt forekommende i vikingetidsgrave. Dette tyder på, at de sandsynligvis blev brugt som betalingsmiddel frem for som smykker. Kredit: Birgit Maixner
Ringe som denne er ofte en del af skattefund, men er ikke almindeligt forekommende i vikingetidsgrave. Dette tyder på, at de sandsynligvis blev brugt som betalingsmiddel frem for som smykker. © Birgit Maixner

Opdagelsen er ganske usædvanlig, mener arkæolog Birgit Maixner. I Norge er en stor skat fra vikingetiden ikke blevet opdaget i lang tid. Der blev fundet 46 sølvgenstande, næsten udelukkende i fragmentform. To enkle fingerringe og flere armbånd og kæder medfølger sammen med arabiske mønter, flettede halskæder og hacksølv, som alle er skåret i små stykker.

Dette er et af de tidligste fund af vægtøkonomien, som var i brug i overgangsperioden mellem den tidligere bytteøkonomi og den efterfølgende møntøkonomi, forklarer Maixner. Det er en vægtøkonomi, hvor sølvstykker blev vejet og brugt som betalingsmiddel.

Mønter har været i brug i Vesteuropa og på kontinentet siden merovingertiden (550-800 e.Kr.), men mønter blev først præget i Norge sidst i vikingetiden (slutningen af ​​9. århundrede e.Kr.). Indtil vikingetiden var en bytteøkonomi almindelig i de nordiske lande, men i slutningen af ​​8-tallet var en vægtøkonomi ved at vinde frem.

0.6 cu

Ifølge Maixner var vægtøkonomien meget mere fleksibel end byttehandelsøkonomien. I bytteøkonomien skulle man have en tilstrækkelig mængde får til at bytte dem til en ko. Det var nemt at håndtere og transportere, og du kunne købe, hvad du ville, når tiden var inde,” sagde han. Seksogfyrre stykker sølv, der vejede 42 gram i alt, blev fundet.

Præcis hvor meget sølv krævedes der for at købe en ko i vikingetiden? Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men vi kan få nogle spor fra Gulating-loven. Ifølge den lov var denne skat omkring seks tiendedele af en ko værd,” siger han. Ifølge Maixner udgjorde denne skat dengang ret mange penge, især for én person, og det er ikke længe siden, at mellemstore gårde med fem køer var almindelige. Hvorfor blev denne formue så begravet?

Skjult eller ofret?

Blev genstandene begravet som ofre eller gaver til guder, eller blev de beskyttet af ejeren? Maixner er ikke sikker. "Vi ved ikke, om ejeren gemte sølvet til opbevaring, eller om det blev begravet som et offer eller gave til en gud," han siger. Det er også muligt, at sølvstykkerne, der vejer mindre end et gram, blev brugt gentagne gange som valuta. Var ejeren en lokal handlende eller en besøgende, der ville videresælge sine varer?

danskere på tur til Trøndelag?

Typisk omfatter skandinaviske skattekister fra vikingetiden et fragment af hver genstand. Der er dog flere stykker af den samme artefakttype i dette fund. Fx omfatter fundet en næsten komplet armring, opdelt i otte fragmenter. Disse brede armbånd menes at være fremstillet i Danmark i det niende århundrede.

Ifølge Maixner ville en person, der gjorde sig klar til handel, have opdelt sølvet i passende vægtenheder. Ejeren kan derfor have været i Danmark, inden han rejste til Stjørdalsegnen.

Det er ualmindeligt, at der er så høj en koncentration af islamiske mønter i norsk vikingetidsfund. Typisk er muslimske mønter fra Norge fra denne æra for det meste præget mellem 890 og 950 e.Kr. De syv mønter fra denne opdagelse er blevet dateret, men fire af dem stammer fra slutningen af ​​700-tallet til begyndelsen af ​​800-tallet til slutningen af ​​det 9. århundrede.

Arabiske mønter var den største kilde til sølv i vikingetiden, og en måde, de kom til Skandinavien, var gennem pelshandelen. At skære mønterne op gjorde det nemt at give dem den ønskede vægt. Kredit: Birgit Maixner
Arabiske mønter var den største kilde til sølv i vikingetiden, og en måde, de kom til Skandinavien, var gennem pelshandelen. At skære mønterne op gjorde det nemt at give dem den ønskede vægt. © Birgit Maixner

Maixner siger, at de relativt gamle islamiske mønter, de brede armbånd og den store mængde af fragmenterede artefakter, der findes i Danmark, er mere typiske end dem, der findes i Norge. Disse egenskaber får os også til at tro, at artefakterne stammer fra omkring 900 e.Kr., siger han.

landskab fra vikingetiden

Stjørdalselva flød fredeligt i en bred flad sløjfe forbi Værnes, Husby og Re gårde i vikingetiden. En bred slette lå på indersiden af ​​kurven, hvor Moksnes- og Hognes-gårdene nu ligger. På sydsiden af ​​sletten lå Kongshaug-ryggen, som kun var tilgængelig fra syd på en smal forhøjet landstribe. På den modsatte side af sletten var der et vadested på tværs af Stjørdalselva. En middelaldervej løb gennem dette område, der forbinder øst og vest. Vikingetidens mønter og vægte er fundet på dette sted.

Skålvægte som denne blev brugt i vægtøkonomien. Dette eksempel er fundet i en gravhøj ved Bjørkhaug i Steinkjer. Kredit: Åge Hojem
Skålvægte som denne blev brugt i vægtøkonomien. Dette eksempel er fundet i en gravhøj ved Bjørkhaug i Steinkjer. © Åge Hojem

For omkring 1,100 år siden kan ejeren af ​​sølvskatten have følt, at Kongshaug-handelsstedet var et utrygt sted at opbevare sin formue og dermed begravet den i en fure i slettens indgangsparti. Pawel Bednarski gravede det frem der 1,100 år senere, i en fure. Hvordan føles det at genfinde skattehorden efter mere end tusind år? "Det er fantastisk," siger Bednarski. "Kun én gang i dit liv vil du opleve noget som dette."