Vikingelinserne: Lavede vikingerne et teleskop?

Vikingerne var berømte for deres kærlighed til udforskning og opdagelse. Deres rejser til nye lande og opdagelser af nye kulturer er veldokumenterede. Men lavede de også et teleskop til netop dette formål? Måske ikke overraskende er svaret ikke entydigt.

Vikingetiden var en periode med rivende udvikling – på mange måder. Flodsystemerne og kystlinjerne blev udforsket, handel og markeder blev etableret, byer blev dannet og det feudale system blev etableret.

vikingeskibe
© Shutterstock

De fleste bliver dog overraskede over at finde ud af, at vikinger også var håndværksmestre, der opfandt mange ting, vi bruger i dag. Lavede de også teleskoper? Sandsynligvis ikke men de skaber måske deres helt egen version af teleskopet i form af "Viking linser" som i øjeblikket diskuteres om de kvalificerer sig som en hovedkomponent i teleskop eller ej. Så hvad er Viking linser egentlig?

Vikingerne kunne have brugt et teleskop hundreder af år før hollandske brillemagere angiveligt opfandt apparatet i slutningen af ​​det 16. århundrede.

Denne bemærkelsesværdige mulighed opstod først fra en undersøgelse af sofistikerede linser, der blev genkendt fra et vikingested på øen Gotland i Østersøen i 2000.

Visby-linserne viser, at sofistikerede linsefremstillingsteknikker blev brugt af håndværkere for over 1,000 år siden, på et tidspunkt, hvor forskere kun lige var begyndt at udforske brydningslovene. Linserne må være lavet af mange forsøg og fejl.
Visby-linserne viser, at sofistikerede linsefremstillingsteknikker blev brugt af håndværkere for over 1,000 år siden, på et tidspunkt, hvor forskere kun lige var begyndt at udforske brydningslovene. Linserne må være lavet af mange forsøg og fejl. © Public Domain

"Det ser ud til, at det elliptiske linsedesign blev opfundet meget tidligere, end vi troede, og så gik viden tabt," Ifølge den ledende forsker, Dr. Olaf Schmidt, fra Aalen Universitet i Tyskland.

Denne linse var en næsten perfekt ellipsoide. Tredimensionel visning af én overflade bestående af alle sektioner.
Denne linse var en næsten perfekt ellipsoide. Tredimensionel visning af én overflade bestående af alle sektioner. © Foto: Olaf Schmidt

"Overfladen på nogle af linserne har en næsten perfekt elliptisk form," sagde Dr. Schmidt. "De blev åbenbart lavet på en drejebænk."

Den afdøde Dr. Karl-Heinz Wilms hørte første gang om den såkaldte "Visby"-linse i 1990, da han ledte efter udstillinger til et München-museum. Den blev opkaldt efter den store by på Gotland. Dr. Wilms fandt et billede af linsen i en bog og planlagde at undersøge originalen.

Linserne undersøgt i Visby. Øverste række: umonterede linser. Nederste række: monterede linser, undtagen "kuglen". Disse linser blev oprindeligt anset for at være ornamenter.
Linserne undersøgt i Visby, Gotland. Øverste række: umonterede linser. Nederste række: monterede linser, undtagen "kuglen". Disse linser blev oprindeligt anset for at være ornamenter. © Foto: Olaf Schmidt

Men det var først i 1997, at et hold på tre videnskabsmænd tog til Gotland for at se nærmere på, hvad der faktisk var 10 linser, der var låst inde i et lokalt museums lagerrum.

Det synes dog klart, at vikingerne ikke selv har lavet linserne. "Der er antydninger af, at linserne kan være blevet fremstillet i (det antikke imperium) Byzans eller i regionen i Østeuropa." sagde Dr. Schmidt.

Nogle af linserne kan ses på Gotlands Fornsal, det historiske museum i Visby. Nogle er på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Andre er gået tabt.

Vikingerne var store sømænd og navigatører, men hvorfor bruge en linse? Vikingerne er kendt for at have vist stor interesse for stjernerne og stjernebillederne. Vikingerne gik endda så langt som at lave deres egne konstellationskort.

Nogle theriomorfe dyreformer blev fundet på vikingetidens artefakter, som kan repræsentere stjernebilleder. Vikingerne havde en helt god grund til at tegne bizarre former på disse artefakter: var det for at kommunikere med udenjordiske væsener?

Under vikingetiden var der to typer teleskoper i brug: sekstanten (en enhed til beregning af breddegrad) og armillarkuglen (en himmelklode). Det sidste er mere end sandsynligt det, der tiltrak vikingernes opmærksomhed.

Armillarkuglen var en enhed holdt i armene, så en person kunne bruge den til at se stjernerne. Denne enhed forblev i brug indtil den tidlige renæssance og blev brugt af mange gamle kulturer, herunder vikingerne.

Det er blevet foreslået, at vikingerne udviklede et rudimentært teleskop i løbet af det 9. eller 10. århundrede, omkring det samme tidspunkt, hvor deres interesse for stjernerne først blev registreret. Det ældste bevis for, at vikingerne brugte astronomi til navigation, stammer dog fra 889, hvor der blev tegnet et kort i Skandinavien, der var baseret på tidens videnskabelige viden.

Vikingerne havde stor viden om havet og livet i havet, så det er muligt, at de kom på ideen om at bruge en modificeret sekstant til at se, om de var kommet tæt på kysten af ​​en mystisk landmasse. Vikingerne behøvede ikke engang at vente.

I sidste ende er spørgsmålet om, hvorvidt vikingerne lavede et sofistikeret teleskop eller ej, stadig en af ​​de oftest diskuterede historiske gåder blandt historikere og entusiaster. Selvom der ikke er nogen klare beviser for, at vikingerne havde sådan en enhed, er der mange teorier og beviser, der tyder på, at de kan have haft adgang til denne teknologi.

Den første teori kommer fra det faktum, at vikingerne var fremragende sømænd og opdagelsesrejsende. De var i stand til at krydse oceaner og navigere gennem hårdt vand. Dette tyder på, at de havde et sofistikeret niveau af teknologi, der gjorde det muligt for dem at bygge robuste skibe og navigationsudstyr.

Et andet bevis er eksistensen af ​​de islandske sagaer. Disse historier fortæller om vikingerejser og eventyr, og nogle af dem nævner brugen af ​​teleskoper. Hvis man skal tro disse sagaer, så er det muligt, at vikingerne havde adgang til denne teknologi.

Det mest overbevisende bevis er dog det faktum, at vikingerne var i stand til at gå i land i Nordamerika. Dette var en bedrift, der kun var mulig ved hjælp af et teleskop. For at kunne foretage så lang en rejse, ville vikingerne have haft brug for at kunne se land langvejs fra.

Selvom der ikke er nogen klare beviser for, at vikingerne havde et teleskop, tyder de tilgængelige beviser på, at det er en mulighed. Vikingerne var et sofistikeret folk, der havde adgang til avanceret teknologi. Hvis de havde et teleskop, ville det have været et værdifuldt værktøj, der ville have hjulpet dem i deres udforskning af verden.