Den massive klippe, der ligger i Saudi-Arabien, er delt i to med ekstrem præcision og har mærkelige symboler afbildet på overfladen, derudover lykkedes det de to delte sten at blive stående, perfekt afbalanceret, i århundreder. Denne utrolige gamle stenstruktur tiltrækker tusindvis af turister hvert år, som kommer til Al-Naslaa for at observere dens perfektion og balance, og fremsætter flere teorier, der forsøger at forklare dens oprindelse.
Megalitten blev opdaget af Charles Huver i 1883; og siden da har det været genstand for debat blandt eksperter, som deler fascinerende meninger om dets oprindelse. Klippen er i perfekt balance, understøttet af to baser, og alt tyder på, at den på et tidspunkt kan være blevet arbejdet med ekstremt præcise værktøjer - forud for sin tid. Nylige arkæologiske opdagelser viser, at området, hvor klippen ligger, var beboet siden bronzealderen, som dateres fra 3000 f.Kr. til 1200 f.Kr.
I 2010 annoncerede den saudiske kommission for turisme og nationalarv opdagelsen af en anden sten nær Tayma, med en hieroglyfisk inskription af faraoen Ramses III. Baseret på denne opdagelse antog forskerne, at Tayma kunne have været en del af en vigtig landrute mellem Det Røde Havs kyst og Nildalen.
Nogle forskere foreslår naturlige forklaringer på det mystiske snit. En af de mest accepterede er, at gulvet ville have bevæget sig lidt under en af de to understøtninger, og klippen ville være knækket. En anden hypotese er, at det kan være fra et vulkansk dige, eller fra et svagere mineral, som er størknet.
Andre mener, at det kan være en gammel trykspalte, der er skubbet mod den anden, eller at det kan være en gammel brudlinie, da forkastningsbevægelsen generelt skaber en svækket klippezone, der eroderer relativt lettere end den omgivende klippe.
Men det er selvfølgelig kun nogle få blandt mange spændende teorier. Hvad der er sikkert er, at dette ekstremt præcise snit, der deler de to sten, altid har rejst flere spørgsmål end svar.
Ifølge rapporter optræder den ældste omtale af oasebyen som "Tiamat", i assyriske inskriptioner, der stammer fra det 8. århundrede f.Kr., hvor oasen blev til en velstående by, rig på vandbrønde og smukke bygninger.
Arkæologer har også opdaget kileskriftsindskrifter, der muligvis stammer fra det 6. århundrede f.Kr. i oasebyen. Interessant nok på dette tidspunkt trak den babyloniske kong Nabonid sig tilbage til Tayma for at tilbede og søge efter profetier, idet han betroede Babylons regering til sin søn, Belshazzar.
Regionen er også rig på historie og er nævnt flere gange i Det Gamle Testamente under det bibelske navn Tema, en af Ismaels sønner.
